Om ATLLAA

Der var engang et træ

Det stod i en skov midt i Europa og havde god tid. Hvert forår lagde det en ny årring til, så tynd at ingen lagde mærke til den.

Sådan begynder alle vores møbler. Langsomt.

Årerne viser, hvor længe træet har vokset

Første kapitel

Træet

Et egetræ vokser i over hundrede år, før det bliver til et møbel. Det forpligter. Når træet har brugt så lang tid på at blive til, skal det, vi laver af det, også holde.

Derfor vælger vi træet med omhu og lader årerne og knasterne blive. De er træets egen historie.

ATLLAA højstol i lyset
Storm, sortbejdset eg

Andet kapitel

Hænderne

Designeren Nina Bruun tegnede de første møbler til Oaklings Copenhagen. Bløde linjer, runde kanter og ingen pynt.

Da vi overtog Oaklings, blev hendes møbler begyndelsen på ATLLAA. De bliver lavet i Europa af folk, der kender træet og ikke forhaster noget.

Glæd dig ved din friske vækst, ved det unge liv, der er i dig!
H.C. Andersen, Grantræet, 1844
Saga højstol ved bordet
Ved bordet

Tredje kapitel

Hjemmet

Så kommer møblet hjem. Det står ved bordet, når kaffen bliver drukket, når der bliver tegnet, og når nogen fortæller om deres dag.

Det bliver brugt, og det får mærker. Det er meningen. Et møbel bliver først rigtig smukt, når det har været med i et liv.

Storm, eg
Storm & Asta, røget eg

Fjerde kapitel

Arven

En dag bliver møblet givet videre. Til en ny familie, et nyt køkken, et nyt kapitel.

Det er derfor, vi laver møbler, som vi gør. Ikke til en sæson, men til dem, der kommer efter.

Kollektion 01

Resten af historien skriver I selv

Fire møbler af Nina Bruun, i eg, røget eg og sortbejdset eg. Lavet langsomt. Lavet til at gå i arv.

Snip, snap, snude